Fødselsdepression

Fødselsdepression 

er en mental og fysisk reaktion i forbindelse med en fødsel. Reaktionen kan starte allerede i graviditeten, men er ofte forbundet med tiden efter fødslen - hvor den kan starte inden for de første to år. 

Det er en tilstand med tristhed, grådlabilitet, nedsat stemningsleje, manglende glæde, nedsat energiniveau, tankemylder, magtesløshed, mangel på initiativ, håbløshed, skam, manglende selvtillid og tiltro til egne evner.

Fødselsdepression går også under paraplybegrebet en efterfødselsreaktion. Det kan du læse mere om på min side om "Hvad er en efterfødselsreaktion?"

Symptomer på en fødselsdepression

kan deles op i både fysiske, følelsesmæssige og tankemæssige forstyrrelser, og de påvirker hinanden indbyrdes.

De følelsesmæssige 

• uvilkårlige grådanfald

• uforløste følelser omkring en traumatisk eller kompliceret fødsel eller efterfødselsperiode

• ønske om at være uden barn

• følelse af ikke at være god nok til at tage sig af barnet

• følelse af utilstrækkelighed 

• angst

• frygt for at være alene

• nedsat relationsevne og empati

• følelse af at være fanget og ville væk fra det hele

• vrede og irritabilitet

• belastningsreaktion og PTSD

  
  

De fysiske symptomer

• træthed og udmattelse

• besvær med at tænke eller koncentrere sig

• søvnforstyrrelser 

• appetitløshed eller trøstespisning

• smerter, som hovedpine, ondt i maven, ryggen 

• smerter i brystkassen 

• åndedrætsforstyrrelser

• spændinger

• svimmelhed

• nervøsitet

• panikanfald

• fornemmelsen af at være i en osteklokke

• stress

• indre uro

• rastløshed

• hjertebanken 

• problemer med amningen

• problemer med at have barnet tæt på

• manglende sexlyst

  
  

Tankemæssige forstyrrelser 

• katastrofetanker 

• tanker om at komme til at skade barnet 

• angst for at blive syg

• frygt for at miste kontrollen 

• manglende koncentration

• tanker, som fører til isolation fra familie og venner

• glemsomhed 

Du kan som mor have én eller flere af de forskellige symptomer i mildere eller sværere grad. Symptomerne kan være yderst pinefulde og kan forårsage følelser som skam, skyld og isolation. Følelserne skyld og skam kan i nogle tilfælde afholde dig fra at søge hjælp i tide og måske ved du ikke, hvor du skal henvende sig. Oplever du op til flere af symptomerne, så start med at tale med din sundhedsplejerske eller læge. Har du brug for hjælp til at komme ud af din fødselsdepression, vil jeg meget gerne hjælpe dig.

Du kan læse mere om min behandling på siden om efterfødsel (København) her.

Bestil tid til en behandling

Den Polyvagale Teori og vagusnerven

Den polyvagale teori er en psykologisk og neurobiologisk teori udviklet af Stephen Porges, en amerikansk psykolog. Teorien fokuserer på, hvordan det autonome nervesystem påvirker vores følelser, sociale interaktioner og adfærd på godt og ondt.

Grundprincipper

• Vagusnerven: Teorien centrerer sig om vagusnerven, som spiller en central rolle i reguleringen af det autonome nervesystem.

• Tre tilstande: Porges identificerer tre tilstande af det autonome nervesystem:

  • Den ventrale vagus: Forbundet med sociale interaktioner og følelsesmæssig regulering.

  • Den sympatiske tilstand: Aktiveres i stressede situationer og er forbundet med kamp-eller-flugt-respons.

  • Den dorsale vagus: Forbundet med immobilisering (frys) og følelsen af overvældelse.

• Social engagement: Den ventrale vagus understøtter sociale forbindelser og kommunikation, hvilket er essentielt for os mennesker.

  
  

Betydning for mental sundhed

Den polyvagale teori har betydning for forståelsen af, hvordan traumer og stress påvirker vores sociale relationer og mentale sundhed. Teorien hævder, at en dysregulering af vagusnerven kan føre til vanskeligheder med at regulere følelser og opretholde sunde sociale forbindelser.

Den polyvagale teori giver altså en dybere indsigt i den komplekse forbindelse mellem vores nervesystem, følelser og sociale sammenspil, hvilket kan være en værdifuld ressource i både terapi og personlig udvikling.

Det er vigtigt, at vi får en forståelse af os selv – vores krop og nervesystem - ikke kun på et intellektuelt og mentalt plan, men ved at få skabt forbindelse til kroppen – skabt forbindelse til den indre sansning af den – for eksempel ved at mærke forskellen på anspændthed, uro og ro, så kroppen kan få den rette hjælp til at genoprette sin naturlige psykiske og fysiske balance. 

Depression – en undtagelsestilstand i kroppen

Depression kan derfor ses som kroppens forsøg på at tilpasse sig nogle svære omstændigheder (stress) over tid, og som ikke har haft andre mestringsstrategier (kamp-flugt) end at lave en nedlukning (immobilisering/frys) i kroppen og nervesystemet i et forsøg på at overleve. Depression skal ses som en reaktion og et sammenspil i nervesystemet, hormonerne og muskulaturen, som skaber en indre sammentrækning – et frys – du som mor kan komme til at føle dig fastlåst i, og som kroppen kalder på hjælp til at få sat i bevægelse igen. Det kan skyldes mange års tilpasning, nedlukning og dissociation i kontakt med dine sociale relationer. Det har været en måde at overleve på, da du var lille, når noget blev for overvældende at håndtere og som du ikke fik hjælp til at regulere på en sund og understøttende måde.

Det er min overbevisning og erfaring, at har du en fødselsdepression eller efterfødselsreaktion skal samtaleterapi eller medicin derfor ikke stå alene. Det skyldes, at traumer ligger i nervesystemet og kroppen. At være gravid, føde og blive mor handler om kroppen, hormoner og om følelser. Kroppen skal og må derfor have meget mere opmærksomhed og hjælp til at blive sanset, oplevet og afspændt. Det er en direkte vej til en hurtigere heling. Det er langt fra alment kendt og accepteret at kroppen og nervesystemet spiller en vigtig rolle, når det gælder psykiske og følelsesmæssige problemer. Det bliver oftest delt op i somatiske lidelser eller psykiske lidelser – også selvom forskningen efterhånden har fået øjnene op for sammenhængene.

Du kan se min video og høre mere om min efterfødselsbehandling på siden om efterfødsel (København) her.

Mænd og fødselsdepression

Mænd reagerer også på deres nye faderskab. Deres symptomer kommer ofte til udtryk på en anden måde. Her har du min historie. Måske du genkender noget?

Min datters far fik en efterfødselsreaktion

– en reaktion på det drastiske skifte i hans liv og det store ansvar, der fulgte med

Min datters far og jeg havde ikke kendt hinanden længe, før jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Inden da havde jeg sagt til ham, at hvis jeg blev gravid, så ville jeg have barnet. Jeg var lige blevet 30 og havde længe vidst, at det ville blive svært for mig at få børn. Det havde min læge nemlig sagt. Det var min kæreste helt med på – han vidste jo ikke, hvad det indebar. 4 måneder efter vores første møde var jeg gravid. 

 

Vi fik travlt. Vi havde lige mødt hinanden og nu skulle vi være forældre, imens vi også lige skulle lære hinanden at kende – og nåh ja, lære hinandens familier at kende og flytning. Det hele gik så stærkt og vi havde pres på. Vi skulle jo være klar til, hun kom. Og det gjorde hun. 

Hun kom søndag morgen efter en lang og dramatisk nat. 

Da jeg havde født hende, blødte jeg meget. Det så min kæreste. Jeg husker, at se ham gå i panik uden at forstå, hvad der skete. Jeg kunne intet mærke. Jeg havde fået en epidural pga. min svangerskabsforgiftning og var derfor ude af kontakt med mit underliv. Jeg kunne kun se min kæreste gå febrilsk frem og tilbage og tage sig til hovedet i fortvivlelse, uden at nogen greb ind og beroligede ham. Og så kørte de mig på operations stue. 

Det var et voldsomt chok for ham. Han har senere fortalt mig, at han troede, at jeg skulle dø og i længere tid gik rundt uden at vide noget. Lægen havde været på vej til at tage vores datter med, da jeg blev kørt væk, men min kæreste fik lægen stoppet og sagt, at hvis vores datter ikke kunne være hos mig, så skulle hun være hos sin far. Det medgav lægen ham. Så de to gik rundt på Rigets gange, imens jeg blev opereret.

Jeg var indlagt i en uge. I al den tid, var det min kæreste, der tog sig af vores datter.

Det var en voldsom start for os - og for min kæreste. 

Inden vi mødte hinanden levede han et ungkarleliv med masser af fester. Han var 4 år yngre end mig og havde endnu ikke fundet sig selv. 

Der var altså flere grunde til at hans reaktion på faderskabet kom. Det er der altid! Hans reaktion viste sig som uro, stress, tilbagetrækning, tab af kontrol og raseriudbrud. Han havde svært ved at rumme vores datters gråd og ville allerhelst fortsætte sit gamle liv, fordi det nye med et stort ansvar var for overvældende. Så han fortsatte med at invitere gæster hjem (ikke fester), men han ville have liv og mennesker i lejligheden, og jeg havde brug for ro og hvile. Han ville ud og feste, og jeg havde brug for at han blev og passede på mig. 

Han var slet ikke forberedt på de mange krav, ansvar og det følelsesmæssige kaos, som han pludselig stod i. Han kunne ikke løbe/slippe væk. For der var ikke andet i hele verden han hellere ville, end at være der for vores lille datter. Det var bare så svært. Han havde ligesom jeg forladt det gamle, trygge og velkendte liv, og havde på meget kort tid skullet omstille sig på et helt nyt. Det var vildt og utrygt. Alt i hans nervesystem reagerede på de nye omstændigheder. Han forstod ikke selv, hvad der foregik – han forsøgte blot at binde sine snørebånd, imens han løb. 

Mænd kan også reagere på deres nye faderskab. Det er bare forskelligt hvordan og i hvilken grad. Gamle problematikker kan dukke op med fornyet kraft, når der kommer et lille nyfødt og sårbart væsen til verden. Er man ikke vant til at mærke og rumme sin egen sårbarhed, kan det føles stærkt konfronterende og som et kontroltab – indre og ydre konflikter kan opstå, når man føler sig presset, og man ikke har et sprog for det.

Symptomerne kan vise sig i deres adfærd med det samme eller over tid. Det kan vise sig både psykisk og fysisk. Fysisk kan for eksempel være ondt i ryggen, spændt nakke og skuldre, lændeproblemer, hovedpine/migræne, stress, rastløshed. Psykisk som depression, tilbagetrækning, indadvendthed, vrede, irritation, raseriudbrud, behov for kontrol, flugt ind i arbejde, utroskab, mfl. 

Det kan være hårdt som nybagt mor både at stå med den lille ny og samtidig have en mand, som har en reaktion. Det kender jeg alt til. Har han svært ved at se sine problematikker i øjnene, og er han ikke klar til at tage imod hjælp, så kan du selv gøre noget. Du kan starte med at få ro på dit eget nervesystem og blive følelsesmæssigt aflastet. Det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Bestil tid til en behandling