top of page

En fødsel er en stærk og kraftfuld oplevelse. For nogen kan oplevelsen være meget smertefuld og forbundet med svære følelser. For andre kommer de svære følelser først noget tid efter fødslen og er mere forbundet til oplevelsen af at blive mor.

 

I en efterfødselsbehandling tager jeg udgangspunkt i dig og din fødselsoplevelse og de følelsesmæssige spændinger, som fødslen eller efterfødselstiden kan have vakt.

Gennem kropsterapien er mit fokus at bearbejde de følelser og spændinger, der kan sidde i kroppen efter en graviditet, fødsel og et eventuelt fødselstraume. Gamle traumer fra egen fødsel og barndom kan også dukke op, når man selv bliver mor, og det er også muligt at bearbejde dem.

Behandlingerne er med til at løsne spændinger, så du kan komme i bedre kontakt med dig selv og din krop. Det giver ro og overskud, så du kan stå stærkere i dit moderskab.

 

Efterfødselsbehandlingen kan hjælpe dig med:

  • Efterfødselsreaktion

  • Fødselsdepression

  • Fødselstraumer

  • Angst 

  • Stress

  • Tankemylder/ katastrofetanker

  • Ryg- og skuldersmerter

  • Generelle spændinger ​

  • Ar efter kejsersnit 

  • Spændinger i underlivet og bækkenbunden

  • Nedsat sexlyst

En efterfødselsbehandlingen består af massage, pulsering, tryk, stræk og frigørelse af led, som afspænder og åbner op for at dybere åndedræt. Gennem samtale undervejs skabes der en sammenhæng mellem følelser, krop og tanker. Det kan være med til at give dig en større forståelse af dig selv, din krop og dens signaler.

 

​Jeg bestræber mig på at skabe et trygt rum for dig, hvor der er plads til de følelser og fornemmelser, der er og som eventuelt opstår – jeg er der for at hjælpe dig til at lære at rumme dem. 

et nærbillede af en mor, som holder sin bare baby. Man ser kun lidt af morens næse, foran morens ansigt er hovedet af hendes baby, babyen ligger med hovedet ind på morens højre skulder, babyen har let åben mund og  dens blik kigger ud mod os, moren har en grå bh på og holder babyen ind til sig, man ser morens hånd på den bare babyens ryg, hun har bordeaux neglelak på

Efterfødselsbehandling

I videoen her fortæller jeg mere om, hvad en efterfødselsbehandling kan gøre for dig.

bottom of page