Gravidbehandling
Overgangen til et nyt liv
Graviditeten er tiden, hvor du mentalt, fysisk og følelsesmæssigt er i gang med forberede dig på fødslen og det nye liv, der venter dig som mor. Der kan være mange råd, formaninger og meninger om, hvordan du forbereder dig bedst muligt. Jeg er her for hjælpe dig med at finde styrke og tiltro til dig selv og din krop – og støtte dig i at mærke det, som føles bedst for dig.
Fødslen er en stærk kropslig oplevelse, som vil bringe dig tættere på dig selv og de kræfter du har i dig. Det er en indre følelsesmæssig rejse, som vil komme bag på dig, selvom du måske synes du kender dig selv. Derfor er det godt at have forberedt dig kropsligt på processen. Kroppen er den du skal finde tillid til, den du skal være i, overgive dig til og arbejde med, når du skal føde.
Du kan bruge kropsbehandlingerne som en del af din fødselsforberedelse, lindre graviditetsgener og få ro på de mange tanker og bekymringer, der kan være undervejs i graviditeten.
Her vil du få hjælp til finde ind til det essenselle åndedræt, få en større forståelse af din krop, dit nervesystem og dine reaktionsmønstre på smerte. Det kan give større tryghed at kende dig selv kropsligt inden du skal føde.
Behandlingerne kan være en hjælp til at træne opmærksomheden indadtil, en støtte i at finde tryghed og nærvær i kroppen. Du vil få mulighed for at dele de tanker og følelser, som kan melde sig hos dig, så du ikke føler dig alene med alt det nye i din graviditet. Alt sammen er med til at fylde din energitank op inden du skal føde og give dig et afsæt af mere ro og overskud i dit moderskab.
Er du anden-gangs mor og har brug for at bearbejde din første fødsel samt forberede dig på livet med et barn mere, er du også meget velkommen.
Ofte vil den forrige fødsel vende tilbage i din bevidsthed i takt med at den nye fødsel nærmer sig. Her har du mulighed for at bearbejde et evt. traume i forbindelse med fødslen og dit tidlige moderskab. Du vil blive støttet i at finde roen i dig selv og blive styrket i at mærke dine behov og sige dem højt.
Uanset om du oplever din graviditet som kompliceret eller ukompliceret, er du velkommen til en behandling hos mig. I min terapi tager jeg udgangspunkt i dig og det du har brug for hjælp til.
Hvordan foregår en gravidbehandling?
Selve behandlingen er en hjælp til at få åbnet for kroppen og afspændt nervesystemet, løse op for fysiske og psykiske blokeringer, der hæmmer åndedrættet – og gennem behandlingen skabe nyt liv og energigennemstrømning i kroppen.
Vi begynder med en kort samtale om, hvordan du har det.
Under behandlingen ligger du på en briks med et varmt tæppe over dig.
Der vil også være en gravidmadras, hvor der er plads til din mave.
Behandlingen består af massage, pulsering, tryk, stræk og frigørelse af led, som afspænder og åbner op for at dybere åndedræt. Gennem samtale undervejs, mens jeg behandler dig, skabes der en sammenhæng mellem følelser, krop og tanker. Det kan være med til at give dig en større forståelse af dig selv, din krop og dens signaler.
Åndedrættet er omdrejningspunktet i behandlingen og du vil løbende blive guidet i at ånde ud. Det er med til at skabe ro og afslapning.
Jeg tilbyder gravidbehandling til dig som:
-
vil forberede dig kropsligt og mentalt på din fødsel
-
er i et forløb som sårbar gravid
-
har fødselsangst
-
har haft en eller flere aborter
-
har været i fertilitetsbehandling
-
har født for tidligt/præmatur
-
har/har haft en fødselsdepression
-
har skulder/nakke spændinger
-
har bækken- eller symfyseløsning
-
har andre kropsgener i forbindelse med graviditeten
-
er solomor og har brug for ekstra støtte gennem graviditeten
Det er meget forskelligt, hvordan mine klienter oplever en behandling, og der er ikke noget rigtigt eller forkert i forhold til, hvordan du er og reagerer.
Godt at vide om behandlingen:
Behandlingen får din krop til at udskille affaldsstoffer, som gør, at du kan føle dig træt bagefter og måske også få en svag hovedpine. Derfor anbefaler jeg altid, at du drikker rigeligt med vand resten af dagen. Du kan også opleve, at der efterfølgende kan komme følelser op til overfladen, som kan føles mere intense - dog kun for en kortere periode. Det er helt normalt og er en naturlig del af helingsprocessen. Kroppen har været på overarbejde og forløsningen, som kropsterapien hjælper til, kan have brug for at bundfælde sig i dig.
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til mig, hvis du har spørgsmål, har brug for råd og vejledning efter din behandling. Jeg støtter dig i din helingsproces.
Graviditet og Fertilitetsbehandling – Solomor
Er du solomor og enten gravid eller gennemgår en fertilitetsbehandling, kan du opleve at have ekstra brug for støtte og omsorg, mens du forbereder dig på det næste kapitel i dit liv. Din vej hertil har helt sikkert været præget af store alvorlige beslutninger og tanker. Et længerevarende fertilitetsforløb kan både være fysisk og følelsesmæssigt opslidende og dræne dig for energi. Her kan en behandling støtte din krop til at omsætte det, du går igennem og give mere energi og overskud.
Udover min normale kropsbehandling og graviditetsbehandling tilbyder jeg også at være med under fødslen som din fødselshjælper. Du er altid velkommen til at kontakte mig ved at skrive en sms eller ringe til mig på 40976293.
Jeg bestræber mig på at skabe et trygt rum for dig, hvor der er plads til de følelser og fornemmelser, du nu måtte have og som eventuelt kan komme bag på dig – jeg er der for at hjælpe dig til at lære at rumme dem.
Nogle oplever efter deres gravidbehandling:
-
at komme hjem i sig selv igen
-
at have en følelse af mere ro og afklaring
-
at gå derfra med en god følelse i kroppen og efter et par behandlinger mærke, at den virker
-
at det er forløsende og helende på et traume, de har siddet fast i
-
oplever at blive set og mødt i det, der kan gøre ondt og ikke at føle sig alene
-
at det er en hjælp til at lære at mærke selv og sine grænser og blive bedre til at sige til og fra
-
en hjælp til at finde sig selv i moderskabet, hvor der både er plads til at være mor og kvinde
-
at kunne relatere bedre til deres barn og mærke tilknytningen
-
Det er meget forskelligt, hvordan mine klienter oplever en behandling og der er ikke noget rigtigt eller forkert i forhold til, hvordan du er og reagerer.
Har du spørgsmål eller brug for en snak, før du bestiller? Send en sms eller ring til mig på 40976293
Oplever du fødselsangst i forbindelse med din graviditet?
Fødselsangst er en dyb og overvældende frygt, som nogle gravide kvinder oplever i forbindelse med tanken om at skulle føde. Det kan være frygt for smerter under fødslen, for at miste kontrollen, for komplikationer undervejs, for barnets sundhed eller noget helt andet. Fødselsangst kan i værste fald overskygge glæden over det spirende nye liv og det kommende forældreskab, hvilket kan have uoverskuelige konsekvenser. Hvis du oplever at være så bange for din kommende fødsel, at det tager forventningens glæde fra dig, er det vigtigt, at du søger hjælp.
Fødselsangst: Symptomer
Det er meget individuelt, hvordan fødselsangst viser sig hos den enkelte. Det kan se meget forskelligt ud fra kvinde til kvinde. Men her er nogle tegn på, at der kan være tale om fødselsangst:
-
Intens angst eller frygt ved tanken om at skulle føde.
-
Bekymringer eller negative tanker om fødslen, herunder frygt for smerte, komplikationer eller barnets sundhed. Fysiske reaktioner som hjertebanken, åndenød, kvalme eller rysten.
-
Svært ved at sove eller koncentrere sig på grund af bekymringer om fødslen.
-
Hyppige og overdrevne tanker om fødslen eller barnets sundhed.
Men hvis du kan nikke genkendende til nogle af disse punkter, er det vigtigt, at du får hjælp hos din jordemoder, en kropsterapeut eller anden behandler.
Jeg vil meget gerne hjælpe dig.
Graviditetsforløb som “Sårbar Gravid"
Har du tidligere haft en svær eller traumatisk fødsel, haft angst, udviklet en fødselsdepression eller på andre måder har været i kontakt med psykiatrien, kan du gennem det offentlige komme med i støtteordningen for sårbare gravide. Her bliver du i graviditeten fulgt tæt af en kendt jordemoder, barselssygeplejerske, fødselslæge og socialrådgiver. Efter fødslen bliver du indlagt på barselsafsnittet – også selvom du tidligere har født.
Team for Sårbare Gravide – støtte til din krop
Kroppen og nervesystemet kan have brug for hjælp til at finde tryghed og ro i graviditeten for at lande godt efter fødslen.
Følger du støtteprogammet Team for Sårbare Gravide, kan din krop have endnu mere brug for at blive støttet i den fysiske og psykiske proces, det er at blive mor. Nervesystemet er i forvejen følsomt og reagerer derfor hurtigere på enhver belastning.
En gravidbehandling kan hjælpe til at skabe ro i dit nervesystem, løsne for de spændinger og belastninger, der kan opstå undervejs i graviditeten og hjælpe til at bearbejde tidligere traumatiske oplevelser. Et afspændt nervesystem er bedre i stand til at håndtere pressede situationer og regulere sig efterfølgende.
Jeg støtter dig i at finde tryghed og ro i din krop inden og efter fødslen. Så din oplevelse af at blive mor kan føles lettere, tryggere og mindre udsat.
Kropsterapi for dig som er flergangs-gravid
Er du flergangs-gangs mor kan du have brug for at bearbejde dine tidligere oplevelser som gravid, fødende og nybagt mor.
Måske oplever du, at en gamle fødsel vender tilbage i din bevidsthed nu, hvor den nye fødsel nærmer sig. Med min kropsterapi har du mulighed for at bearbejde det, som din nye graviditet har vækket af ubearbejdede følelser i dig. Jeg kan støtte dig i at finde mere ro, tryghed og tillid til din krop inden den næste fødsel. Så du denne gang kan have dig selv mere med i processen – mærke og sige højt, hvad du har brug for, bede om hjælp og stille krav – for at du får mere indflydelse på den fødsel, du ønsker dig.
Har du spørgsmål eller brug for en snak, før du bestiller? Send en sms eller ring til mig på 40976293