top of page
Baby mor i skygge.jpg

Fødselstraumer

Fødselstraume – når oplevelsen stadig sidder i kroppen

“En oplevelse bliver traumatisk, når den menneskelige organisme overvældes og reagerer med afmagt og lammelse – når man er magtesløs og intet kan stille op for at ændre udfaldet, bryder hele systemet sammen. Mennesker kan kun genvinde ejerskab over sig selv, hvis de får hjælp til at finde indre tryghed og ro".

(Bessel Van der Kolk)

Fødselstraume – når kroppen ikke har fået lov at give slip

 

En fødsel er ikke bare en fødsel. Det er også en oplevelse af en fødsel. Der kan fx stå i din fødselsjournal, at fødslen forløb som normalt og uden videre komplikationer. Din indre oplevelse kan være en anden. Det kan være, at du sidder tilbage med en følelse af, at din fødsel var et overgreb på din krop, hvor du var ude af stand til at reagere, have indflydelse eller kunne slippe væk fra situationen. 

 

Der kan ligeledes undervejs i fødslen være opstået svære komplikationer, som har givet anledning til stress, angst og magtesløshed. Chokket og overvældelsen kan have efterladt dig lammet og gøre, at du har svært ved at tale, tænke eller se på billeder af fødslen efterfølgende. 

 

Symptomer på fødselstraumer

For nogle kvinder bliver fødslen en oplevelse, der sætter dybe spor. Selvom barnet er kommet godt til verden, kan kroppen stadig reagere som om noget ikke er helt afsluttet.

Tegn på at kroppen stadig bærer oplevelsen

Et fødselstraume kan vise sig på mange måder.

Nogle oplever:

  • uro i kroppen

  • spændinger i bækken eller mave

  • stærke følelser når de tænker på fødslen

  • svært ved at tale om oplevelsen

  • gråd eller angst uden helt at vide hvorfor

Kroppen kan gemme på oplevelsen, selv når man forsøger at lægge den bag sig.

Kroppen husker oplevelser.

Når noget har været meget intenst eller overvældende, kan nervesystemet blive påvirket.

Det betyder, at kroppen kan blive ved med at reagere med:

  • spændinger

  • uro

  • følelse af alarm

Måske isolerer du dig for at undgå at møde andre, som kunne spørge ind til fødslen. Det kan være, at du oplever at få flashbacks, reagerer stærkt følelsesmæssigt, når du taler om fødslen, undgår hospitaler, har svært ved at høre om andres fødsler. Derudover undviger du måske også at være intim med din partner, fordi underlivet nu er forbundet med smerte og ubehag. 

Alle disse eksempler kan være symptomer på et fødselstraume, som har sat sig fast i din krop og dit nervesystem. Oplever du én eller flere af disse eksempler, vil jeg anbefale, at du rækker ud efter hjælp og får traumet bearbejdet kropsligt. 

 

En ubearbejdet traumatisk fødselsoplevelse kan over tid udvikle sig til mere kroniske tilstande som angst, stress og fødselsdepression. Det kan have stor indflydelse på din tilknytning til dit barn, partner og generel trivsel i familien.

Derfor kan det være hjælpsomt at arbejde med kroppen og ikke kun med tankerne.

Kropsterapi kan være en nænsom måde at arbejde med oplevelsen på.

Gennem kontakt til kroppen kan du langsomt give plads til:

  • at mærke kroppen igen

  • at løsne spændinger

  • at nervesystemet falder mere til ro

Processen sker i et tempo, hvor kroppen kan være med.

Her kan du læse mere om mine efterfødselsbehandlinger →

Kropsterapi: Behandling af et fødselstraume

Et traume er ikke noget, man alene kan tale sig ud af. Det skyldes, at traumet opstår i nervesystemet – og dermed kroppen. Traumet kan derfor bedst afhjælpes gennem omsorgsfuld fysisk kontakt, tryghed og opmærksomhed på kroppens sansninger – som fx. anspændthed, varme, kulde, rysten, prikkende fornemmelser. Når kroppen får hjælp til at aflade den ophobede energi – som er opstået i forbindelse med chokket – kan nervesystemet og kroppen begynde at falde til ro.

 

Chokket i kroppen – Kamp, flugt, frys​

Ser du det fra et kropsligt perspektiv, har du været i livsfare under fødslen. Det handler derfor om overlevelse. Dit autonome nervesystem har forsøgt at passe på dig ved at fryse i situationen for at hjælpe dig til at mærke mindst mulig smerte, når der ikke var mulighed for at kæmpe eller flygte. Denne mekanisme kaldes også dissociation.

Når nervesystemet oplever, at der er alvorlig fare på færde, ophobes og akkumuleres der kraftig energi til muskulaturen, stresshormoner udskilles, som skal bruges til at kæmpe eller flygte. Når den stærke energi ikke får lov til at blive brugt, så finder nervesystemet en nødløsning, som er at fryse i situationen og derpå stivne i muskulaturen. Det gælder også for åndedrætsmuskulaturen og det skaber derfor et overfladisk åndedræt. Det overfladiske åndedræt er med til at holde kroppen fanget i en fortælling om, at der stadig er fare på færde. 

 

Kroppen i overlevelse

Det er denne lammelse/stivnede overlevelsestilstand i nervesystemet og kroppen, du kan gå rundt med efter fødslen, som gør at det kan være svært at mærke dig selv – og eventuelt også kærligheden til din baby. Kroppen tror stadig, at den er i overlevelse, fordi den ikke har fået hjælp til at ryste oplevelsen af sig. Nervesystemet og den stivnede muskulatur skal have hjælp til at blive reguleret, løsnet og sat fri til at bevæge sig igen for at kunne finde ro. Det kan jeg hjælpe din krop med. 

 

På samme måde som fødslen kan have sat sig fast i dig, kan den også have været overvældende for din partner at være vidne til. Han/hun kan derfor også have brug for at bearbejde fødselsoplevelsen. Det kan jeg også hjælpe med. 

Det er min erfaring, at bedringen kan komme hurtigt, når krop og nervesystem bliver reguleret og følelserne i italesat. Efter et forløb på 5 gange vil du allerede kunne mærke forandringer. Måske kan det være svært at sætte en finger på, hvad det er, men noget føles måske bare lettere at håndtere og rumme. Og så er du godt på vej…

Du er velkommen til at læse mere om min efterfødselsbehandling her.

mor står let til venstre med ryggen vendt mod front, hun   drejer ansigtet let mod højre for at kigge på sin baby hun holder. babyen kigger over hendes højre skulder mod front
Soft Shadows
  en hånd  med mørk neglelak ligger på maven af en lille baby. babyen kigger væk fra kameraet og holder sin venstre hånd op foran munden
  • facebook
  • instagram

Willemoesgade 87, kld.,  2100 København Ø     |     + 45 40976293     |     kontakt@maerkbarkrop.dk

 © mærkbarkrop 

2026

Manuvision Certificeret
bottom of page