top of page
IMG_3929.JPG

Hvad er en efterfødselsreaktion?

En efterfødselsreaktion er først og fremmest et paraplybegreb, der forsøger af favne alle belastendede reaktioner hos den nybagte mor i op til et år efter fødslen. Begrebet indbefatter derfor både den milde tudetur/babyblues – som de fleste har efter fødslen – til depression, PTSD og fødselspsykose. 

 

En efterfødselsreaktion kan skyldes flere faktorer: 

 

  • en belastningsreaktion pga. manglende støtte fra omgivelserne, et tidl. langt fertilitetsforløb,

  • dødsfald, problemer i parforholdet, et for tidlig født barn, ammeproblemer,

  • et barn med kolik o.a. 

  • en traumatisk fødselsoplevelse, PTSD

  • depression

  • psykose

Hvad er symptomerne på en efterfødselsreaktion? 

 

Der kan både være fysiske og psykiske symptomer: 

 

De fysiske kan fx være:  Hovedpine, rygsmerter, skulder-nakkesmerter, ondt i maven, søvnløshed, uro, rastløshed, udmattelse, stress, anspændthed, hjertebanken, åndedrætsbesvær.

 

De psykiske kan fx være: humørsvingninger, irritabilitet, vrede, gråd, følelsen af fremmedgjorthed, angst, nedtrykthed, depression, apati/ modløshed, glemsomhed, lavt selvværd, skam, selvbebrejdelse, stort behov for kontrol, angst for sygdom, tvangstanker, katastrofetanker, trøstespisning, nedsat sexlyst mv. 

 

Hvad er en fødselsdepression? 

 

En depressiv tilstand, der kan opleves i graviditeten eller forværres efter fødslen. 

 

Den kommer til udtryk som tristhed, manglende glæde, nedsat energiniveau, tankemylder, modløshed, stress, skam, skyldfølelse, selvbebrejdelser, manglende tiltro til egne evner, koncentrationsbesvær, indre uro, søvnforstyrrelser, somatiskeforstyrrelser, smerter, fysiske spændinger, ændring i appetit og vægt, nedsat relationsevne, empati og indføling. 

 

Hvad er en fødselspsykose? 

 

Det er en psykose, som er opstået i forbindelse med fødslen.  Man har fået en forstyrret virkelighedsopfattelse – hvor man oplever sig selv og verden på en måde, som er helt forskellig fra hvad der anses for at være normalt. 

 

Den kan komme til udtryk som overvældende angst, søvnforstyrrelser– flere dage uden søvn, bytter om på dag og nat – kaotiske tanker, koncentrationsbesvær, man kan høre, se og mærke ting, som andre ikke gør, selvmordstanker, forsømmer hygiejne mm. Man indlægges oftest, da man kan være til fare for sig selv og andre.

 

 

Hvad er PTSD og dissociation? 

 

PTSD står for Post Traumatisk Stress Disorder. Det er en svær belastningsreaktion og en diagnose, man tidligere kun anvendte til veteraner hjemvendt fra krig, som fik langvarige og svære psykiske reaktioner. I dag er vi blevet klogere og ved at belastningsreaktionen kan ramme alle, der har været udsat for voldsomme oplevelser eller har været vidne til dem. Du kan derfor godt have udviklet PTSD i forbindelse med en traumatisk fødsel. 

 

Dissociation er en overlevelsestrategi nervesystemet og kroppen kan lave under et traume. Det kan beskrives som en ud-af-kroppen oplevelse, hvor noget i én giver op, svæver væk og/eller lukker ned overfor en overvældende og voldsom begivenhed. Dissociationen gør, at man mærker mindst mulig smerte undevejs. Det kan dog på sigt medføre, at man føler sig fremmedgjort og adskildt fra sin krop – og dermed også distanceret fra sine følelser og reaktioner. Folk beskriver det ofte, som at befinde sig i en osteklokke og en følelse af at være hægtet af virkeligheden. 

Genkender du én eller flere af de ovennævnte symptomer, så er det en god ide at søge hjælp. En efterfødselsreaktion er vigtig at få taget hånd om og gerne så hurtigt som muligt, da det kan have stor indvirkning på dit moderskab, relation til dit barn og generel trivsel i familien. 

 

Det er min erfaring, at bedringen kan komme hurtigt, når krop og nervesystem bliver reguleret og følelserne i italesat. Efter et forløb på 5 gange vil du allerede kunne mærke forandringer. Måske kan det være svært at sætte en finger på, hvad det er, men noget føles måske bare lettere at håndtere og rumme. Og så er du godt på vej… 

et nærbillede af en mor, som holder sin baby ind til sig, babyen har sin mund på morens skulder, babyens ansigt er vendt ud mod publikum og øjnene kigger lidt ud til siden og ned, mor og baby her mørkt hår og er hud mod hun, man ser noget af morens øre, som har flere øringe i højre øre, hendes ansigt kan man ikke se for babyens, hun har sin hånd på babyen ryg, hun har bordeaux neglelak på
Delikat stof
et nærbillede af en kvinde på en briks, hun kigger væk fra publikum, hun har en tatovering af en fugl på hendes hals, hun får masseret sin kraniekant og nakke af kropsterapeut Malika Pattey, man ser hende kun fra brystet og op til hovedet, man ser Malika's venstre hånd holde ved nakke/kraniekant, Malika er klædt i en mørkmønstret kimono
bottom of page