Det er ikke altid lykkeligt at være blevet mor, og slet ikke hvis man har været igennem en større eller mindre traumatisk fødsel. Traumet kan have store konsekvenser for kvinden og hendes livskvalitet, men osse for kontakten til barnet og barnets trivsel.
Samme år jeg blev uddannet Manuvisionbehandler i 2013, blev jeg også mor for første gang. Det var en stor begivenhed og omvæltning. Jeg gik fra at ville have en stille og rolig hjemmefødsel til at få en svær grad af præeklampsi (svangerskabsforgiftning) og fødslen måtte sættes i gang på hospitalet 2 uger før termin. Det blev en lang og dramatisk fødsel, der medførte et blodtab på 2,1 liter, operationsstue og blod transfusion. En meget kaotisk start for mig som mor.
Den hårde fødsel mærkede jeg meget konkret i min krop i form af spændinger, men også som en følelsesmæssig lammelse. Med min baggrund som kropsbehandler og træner, vidste jeg, hvad min krop havde brug for, og hvor jeg kunne få hjælp til at få forløst chokket samt få styr på de overvældende følelser og tanker, der var dukket op efter fødslen. Det hjalp mig til at komme tilbage til mig selv, til at mærke min krop og etablere kontakten til min datter.
Ideen:
Det fik mig til at tænke på andre kvinder i lignende situation, der mere eller mindre er overladt til sig selv efter fødslen - følelsesmæssigt. Kvinder - mødre der kan gå rundt med traumer og angst pga en fødsel i op til flere år efter de har født. Det er et tabu ikke at være glad og lykkelig, når man har fået et velskabt barn. Vi har et hav af fødselsforberedelser og tilbud til gravide kvinder. Der er så megen fokus på kvinden og barnet op til fødslen - og en forventning om at alt så kører fint derfra. Jeg har på fornemmelsen at flere lider i stilhed.
Formålet:
Jeg ønsker at hjælpe kvinder som enten har født, har angst, har en efterfødselsreaktion eller udviklet en fødselsdepression med at finde tilbage til at mærke sig selv, deres krop og dermed opnå bedre kontakt til deres barn. Gennem Manuvision kropsbehandling vil jeg hjælpe dem med at få den savnede forløsning, fysisk som følelsesmæssigt. Det kan også være traumer fra kvindens egen fødsel/ barndom, der kan være kommet op efter fødslen og som trænger til at blive bearbejdet. Uanset så handler det om at kvinden får hjælp til at lande så blødt, åbent og stærkt i sit nye moderskab - for sig selv, for barnet og familien.
Det er i kroppen barnet bliver skabt og kroppen der føder det. Det er kroppen, der husker gode som dårlige oplevelser, også når hovedet/bevidstheden prøver at fortrænge det. Det giver derfor mening for mig at starte med at give kroppen taletid før noget andet.
Comments