Min fødsel var et chok for min krop
- mærkbarkrop
- 16. apr. 2019
- 3 min læsning
Opdateret: 26. mar.

Et fødselstraume
Det føles ikke altid lykkeligt at være blevet mor, og slet ikke hvis du har været igennem en større eller mindre traumatisk fødsel. Sådan var det for mig. Lykken var uden tvivl at få min datter. Hun var ønsket langt før hun kom til verden, men sygdommen jeg udviklede under graviditeten, og som senere under fødslen blev virkelig alvorlig, gjorde at jeg havde svært ved at mærke kærligheden til hende i starten – min krop var i chok, og jeg kunne derfor ikke mærke noget.
Samme år jeg blev mor, blev jeg også uddannet Manuvision kropsterapeut (2013). Efter jeg havde brugt 2 år på at få skabt forbindelse til min krop, forstå sammenhænge mellem krop, tanker og følelser og arbejdet med mig selv, kunne jeg pludselig ikke kende, den jeg var og den krop jeg havde været i så god kontakt med inden fødslen.
Fødslen og det store chok for kroppen
Det var en stor begivenhed og kæmpe omvæltning at føde og blive mor. Jeg gik fra at ville have en stille og rolig hjemmefødsel til at få en svær grad af præeklampsi (svangerskabsforgiftning) og fødslen måtte sættes i gang på hospitalet 2 uger før termin. Det blev en lang og dramatisk fødsel, der medførte et blodtab på 2,1 liter, operationsstue og blod transfusion. Jeg var derefter indlagt en uge til observation. En meget kaotisk start for mig som mor.
Den hårde fødsel mærkede jeg meget konkret i min krop i form af spændinger, men også som en følelsesmæssig lammelse. Med min baggrund som kropsterapeut vidste jeg – thank God – hvad min krop havde brug for, og hvor jeg kunne få hjælp til at få forløst chokket samt få styr på de overvældende følelser og tanker, der var dukket op efter fødslen. Det hjalp mig til at komme tilbage til mig selv, til at mærke min krop, kærligheden og tilknytningen til min datter. Og det er siden blevet til min store passion og speciale som kropsterapeut.
Ideen
Det fik mig til at tænke på andre kvinder i lignende situation, der mere eller mindre er overladt til sig selv efter fødslen - følelsesmæssigt. Kvinder - mødre, der kan gå rundt med en efterfødselsreaktion, traumer, angst pga en fødsel eller en svær start på moderskabet og som har tumler med det i op til flere år efter de har født. Det er et tabu ikke at være glad og lykkelig, når man har fået et velskabt barn. Vi har et hav af fødselsforberedelser og tilbud til gravide kvinder. Der er så megen fokus på kvinden og barnet op til fødslen - og en forventning om at alt så kører fint derfra. Jeg har på fornemmelsen at mange lider i stilhed. Siden jeg fødte i 2013 er der heldigvis kommet mere fokus på området og flere tilbud. Men vi er slet ikke i mål med at støtte nye mødre. Som det er lige nu er fødselsvilkårene på barselsafsnittene slet ikke gode nok. Stressede jordemødre, for få hænder, for mange indgreb og kort indlæggelse som førstegangsfødende, gør det svært for en krop at finde ro og plads til at føde godt og derefter restituere.
Formålet
Derfor startede jeg Mærkbarkrop i 2016 for at hjælpe kvinder som enten har født, har angst, har en efterfødselsreaktion eller udviklet en fødselsdepression med at finde tilbage til at mærke sig selv, deres krop og dermed opnå bedre tilknytning til deres barn. Gennem Manuvision kropsterapi jeg hjælper mødre med at få den savnede forløsning, fysisk som følelsesmæssigt. Det kan også være traumer fra egen fødsel/ barndom, der kan være kommet op efter fødslen og som trænger til at blive bearbejdet. Uanset så handler det om, at du som kvinde får hjælp til at lande så blødt, åbent og stærkt i dit nye moderskab - for dig selv, for dit og familien.
Det er i kroppen barnet bliver skabt og kroppen der føder det. Det er kroppen, der husker gode som dårlige oplevelser gennem livet, også når hovedet/bevidstheden prøver at fortrænge det. Det giver derfor mening for mig at starte med at give kroppen taletid før noget andet.
Velkommen til min blog og min store passion: Kroppen efter fødslen og i moderskabet.
Er du nysgerrig på mine efterfødselbehandlinger kan du læse mere om dem her.
Comments