top of page

Har du svært ved at rumme din babys gråd?



baby, som græder meget

Først og fremmest skal du vide, at din baby elsker dig ubetinget. Du er den vigtigste i hendes/hans liv uanset hvad – også selvom det måske ikke altid føles sådan.

 

Måske oplever du, som nybagt mor, at det kan være svært at rumme dit babys gråd. Det kan endda være, at du har fået et barn med kolik og som græder meget af tiden. Det kan give anledning til megen tvivl og usikkerhed – om det er rigtigt det du gør, om det er godt nok og om du nu er en god nok mor. (Det er du!)


Det er dit nervesystem, som reagerer på gråden. Er du i forvejen i underskud af energi, kan din babys gråd skabe en stress-tilstand, som kan gøre det sværere at finde indre ro.


Der kan være mange grunde til din baby græder. Gråd er din babys måde at kommunikere til dig, at der er noget den har brug for hjælp til. Det gælder når den har brug for: mad, bleskift, har det for varmt/koldt, er træt og/eller har brug for nærhed, er syg mm. Uden sproget er kroppen og gråden den eneste måde din baby kan kommunikere til dig.

 

Har du haft en svær fødsel med komplikationer undervejs, haft et belastende efterfødselsforløb og er du i det hele taget tappet for energi, så kan det være svært at skulle rumme en grædende baby, fordi det kan være svært at rumme dig selv. Med andre ord: dit nervesystem og krop er i alarmberedskab – en form for stresstilstand og har brug for hjælp til at regulere sig/restituere. Står det på i længere tid kan det tære yderligere på kræfterne og give en belastningsreaktion, som måske kræver behandling.

 

Når din baby græder, kan det vække tidlige minder i din krop og erfaringer fra da du selv var baby. Det ligger lagret i nervesystemet og dermed uden for din kontrol. Derfor er det vigtigt, at du nu som voksen, lærer at regulere dig selv, når dit barn græder for at stoppe den onde spiral, der kan opstå.

 

Her får du tre kropslige øvelser, som kan hjælpe dig til at regulere dig selv og dit nervesystem.

 

Når din baby græder så start med at rette opmærksomheden hen på din krop:


  1. Mærk dine fødder, bøj let i knæene og mærk kontakten til gulvet

  2. Træk vejret – lav nogle dybe udåndinger, hvor du slipper lidt i kæben

  3. Tal til din baby, som skulle du trøste dig selv

 

 

Bearbejdnings gråd: 

Vidste du, at din baby også kan have brug for hjælp til at få lov til at græde, imens du er sammen med den, fordi den gennemlever noget overvældende og måske er bange for alt det den sanser og mærker i den nye verden?⠀Det er her vi ofte misforstår og tror gråden skal stoppes, men den skal gennemleves sammen med én tryg person(dig) i trygge rammer. Det forudsætter dog, at du er i stand til at regulere dig selv og kan være i ro, imens din baby græder. Tænk på dit nyfødte barn også har været en del af fødslen. Hvis du som mor har haft en svær fødselsoplevelse, har det en indvirkning på din baby i form af, at den mærker mors stressede nervesystem. Det gælder også, hvis din babys liv har været i fare undervejs i fødslen eller har siddet længe fast i bækkenet uden at kunne komme ud.⠀Din babys krop er helt åben og har ingen erfaring i livet til at forstå den nye verden den er kommet ud i. Den sanser bare og reagerer.⠀Her er gråden både en måde at kalde på hjælp og omsorg, men også en måde at regulere og komme af med den ophobede energi/følelser til at kunne være i den lille krop.⠀Vi er vant til at gråden opfattes som noget “negativt”. Den skal helst stoppes hurtigt.Vores kulturs syn på gråd og vores internaliserede opfattelse af gråd som værende noget fremmed noget lidt pinlig, lidt skamfuldt, et svaghedstegn, noget kvinder og børn gør, gråd er = smerte, smerte må stoppes.⠀Det er altså det vi er opvokset med – gråd må stoppes og det går videre til næste generation. Det har altså en kropslig og følelsesmæssig pris. ⠀Naturen har udstyret os mennesker (mennesket er det eneste dyr, som græder), med denne geniale kropslige mekanisme til at hele os selv og hinanden, når vi bliver bange, føler smerte og ensomhed.Det er forløsningen – muligheden for at restituere efter et indre eller ydre pres. Det gælder også når vi græder af glæde.

 

Gråden hjælper kroppen og nervesystemet til at give slip. Den hjælper kroppen til at ånde – at trække vejret dybt for at give mere plads til at rumme følelserne indeni. Når der er mere plads til at ånde dybt, så kan roen indfinde sig igen.

Som voksen er det vigtigt at du lærer at mærke og kende til din krops og dit nervesystems natur for at forstå din baby og børns non-verbale sprog. Det kræver til en start at få skabt en forbindelse til din egen krop, turde mærke ubehag og lære at regulere dig selv. Det kan være udfordrende i begyndelsen, men øvelse gør mester. Og belønningen er at du bliver i stand til at mærke og rumme både dig selv og dit barns følelser. 


Har du brug for hjælp til at lære at rumme og forstå din babys gråd, få hjælp til at regulere dit nervesystem og få skabt forbindelse til din krop, så vil jeg meget gerne hjælpe dig. Du kan læse mere om min kropsterapi her. 



 

コメント


bottom of page