top of page

Mit syn på en smertefri fødsel




Er en smertefri fødsel mulig?


Vi er alle forskellige. Vores kroppe er bygget forskelligt, vores opvækst forskellig og vores overlevelsesstrategier er forskellige. Det har alt sammen betydning for, hvordan vi går til vores fødsel. Derfor er der heller ikke en one size fits all, når det kommer til fødselsforberedelse. Det er også forskelligt, hvordan vi reagerer og forholder os til smerte, når fødslen for alvor tager fat.

 

Mit syn på en smertefri fødsel handler derfor om, hvor godt du har forberedt dig fysisk og mentalt på fødslen og trænet din smertehåndtering. Jo bedre du kender dig selv og dine reaktioner – og har værktøjer du kan gribe fat i – jo mindre “farlig” synes fødslen og jo mere tryg vil du føle dig undervejs. Det er viden om fødslens faser, hvad en ve er, arbejdet du har gjort med kroppen og værktøjerne, der er med til at give dig tryghed og handlekraft. Tryghed og handlekraft er med til at gøre oplevelsen mindre farlig og dermed også mindre smertefuld.

 

Når det er sagt, så er en fødsel hårdt arbejde. Det er en grund til, at man på engelsk kalder det “labour”. Det er hårdt arbejde at skulle føde, det kræver al din energi, mod og koncentration.

 

Så er en smertefri fødsel mulig? Nej, ikke smertefri i ordets betydning “fri for smerte, men er du tryg ved smerte og ikke bange for at mærke den i din krop, så er du halvvejs i mål. Dertil kommer al forberedelsen, som du kan gøre. Den er med til at ruste dig bedst muligt og kan give tryghed på forhånd. Der kan altid ske uforudsete ting, som kan tage pusten fra enhver.

 

På fødegangen er de gode til at sikre din og dine babys overlevelse – den fysiske og den akutte del, men har oplevelsen sat sig i dig og din krop, skal der noget andet til for at hele psykisk. Det er den del, jeg kan hjælpe dig med efter fødslen. Det kan være godt at vide allerede inden du skal føde. Du kan læse om min efterfødselsbehandling her.

 

De vigtigste ting, du kan forberede dig på i forhold til fødslen er


Information

kendskab til fødslens faser, og hvordan kan en fødsel se ud – find fx en video på Youtube

hvor skal du føde, besøg barselsafsnittet, så du ved hvordan, der ser ud,

hvem skal med til fødslen – tænk her på én, som du føler dig særlig tryg ved udover din partner, det kan være godt med ekstra hænder og én som kan støtte jer som par,

Tænk videre over, hvad der skal til for at du føler dig tryg, og hvis den del ikke kan blive opfyldt, hvad kan så gøre dig tryg… o.s.v.

Smertelindring, tage stilling til om du vil have smertestillende, forbered dig på, at du kan ændre mening undervejs i fødslen. Det er ok at have et standpunkt til du tager et nyt.

 

 

Den mentale del

Sæt dig ind i fødslens faser, men det er visualiserings-delen, som er god at få fat i her og de udfordringer der kan opstå, når du går fra en fase til en ny. Det er ikke til at vide, hvordan fødslen udvikler sig og hvordan du vil reagere på det. Her kan visualiseringerne være en stor hjælp og et anker du kan forbinde dig til igen og igen undervejs. Læs mere om hvordan en visualisering kan se ud. Den er til inspiration og du er fri til at ændre på den og gøre den til din egen:

Meditation/visualisering: sæt dig 5-15 min. hver dag i skrædderstilling med ryggen ret og træn dit fokus og udholdenhed,

 

 

Den kropslige del

Den handler om at arbejde med din krop undervejs i graviditeten, lave mange øvelser for ryg, hofter, lænd og bækken, så du har en fornemmelse af din krop, når du skal føde og får løsnet steder i kroppen, som spænder op

 



Fødslens faser

 

Plukkeveer: menstruationslignende smerter, jag i skeden slimafgang

 

Vente på fødsel - selvomsorg - indrette sig efter gener

- søvn - hvile

Lindring: massage, varme og abstraktion

-sund mad og drikke

-øve rolig vejrtrækning

-tale med baby

Øve at være til stede i uro og utålmodighed

Blid bevægelse - stående hviledans

 

Opstartsveer: 0-4 cm åben SPÆNDING (uregelmæssige veer, tegnblødning, seerne stiger om natten

 

- hjemme i spænding - glæde

- Stol på kroppens tempo

- spare på kræfterne

- hvile, ligge i ske, varmepude, Panodil, badekar (morfin)

- appetitten daler, tynd mave

- prøv rolig dyb vejrtrækning

 

Fødselsveer: aktiv fase 4-8 cm åben KONCENTRATION (regelmæssige stærke veer)

-tid til fødested? Hvem vil gerne afsted/blive hjemme?

- Skift til indadvendthed og koncentration

- Behov for nærhed og initiativ fra partner o/e. Fødselshjælper

- ve-styrken tager til - bevægelse, hvile og ro, stilhed omkring én, kaste op

- klys, lattergas, epidural

- prøv: lændestøtte

 

Fødselsveer: overgangsfase 8- BB UDHOLDENHED (som tidligere og let pressetrang)

- hårdt, udmattende, ve-svækkelse

- let pressefornemmelse, uden at måtte? Pudendus

-behov for opmuntring, trøst, anerkendelse eller lukke ned for udtryk

- redskabsliste - regression - give op

- prøv: hoftetryk

 

Fødselsveer: pressefase BB-ud i verden KRAFTFULDHED

- stærke signaler - du kan gøre noget ved viljens kraft

- tro på din styrke

- din baby er der næsten

- skift stilling, selvom du ikke kan flytte dig,

- samarbejde ved hovedets fødsel for “blomstens” skyld

- at tage imod dit barn

Prøv: gispe vejrtrækning/puste

 

Efterveer: FORLØSNING

- Moderkagen og blødning

- Baby på bryst – til bryst?

- syntocinon - k-vitamin

- bristning - kan det vente?

- rolig baby el. Grædende baby

- observer din baby vænne sig til verden

- hud mod hud med partner

- spis, drik, tis,

 


Redskabsliste:

1) kærlighed til baby

2) Åndedræt

3) Veerne er mine venner, hjælpere og forløsere – min kropsstyrke

4) støtte fra partner

- berolige - mentalt, ligge i ske, kys, kram, berøring

- lindre - hoftetryk, lændestøtte

- stimulere - bredstående pardans, rebozo

5) din smerte lindrer baby ved endorfiner

6) smertestillende hjælp:

- varmepude, brusebad, karbad, massage, akupunktur, Panodil, morfin,

lattergas, epidural, fødespinal, pudendus,

7) Egenstøtte: bekræftende tanker, som fx: ”det er for vildt, jeg er stadig mig selv og jeg klarer det”

8) brug din jordemoder: sig hvad du føler, lyt til forslag, tænk behov for plan

9) at gøre fødslen til din egen/ din hjemmebane: puder, tøj, musik, finde dig til rette, også din partner, evt. fødselshjælper, mundgodt

Comments


bottom of page