top of page
IMG_3929.JPG

Fødselstraumer

Fylder din fødselsoplevelse i dig på en negativ måde? 

“En oplevelse bliver traumatisk, når den menneskelige organisme overvældes og reagerer med afmagt og lammelse – når man er magtesløs og intet kan stille op for at ændre udfaldet, bryder hele systemet sammen. Mennesker kan kun genvinde ejerskab over sig selv, hvis de får hjælp til at finde indre tryghed og ro".

(Bessel Van der Kolk)

En fødsel er ikke bare en fødsel. Det er også en oplevelse af en fødsel. Der kan fx stå i din fødselsjournal, at fødslen forløb som normalt og uden videre komplikationer. Din indre oplevelse er bare en anden. Det kan være, at du sidder tilbage med en følelse af, at din fødsel var et overgreb på din krop, hvor du var ude af stand til at reagere, have indflydelse eller kunne slippe væk fra situationen. 

 

Der kan ligeledes undervejs i fødslen være opstået svære komplikationer, som har givet anledning til stress, angst og magtesløshed. Chokket og overvældelsen kan have efterladt dig lammet og gøre, at du på ingen måde vil tale, tænke eller se på billeder af fødslen efterfølgende. 

 

Måske isolerer du dig for at undgå at møde andre, som kunne spørge ind til fødslen. Det kan være, at du oplever at få flashbacks, reagerer stærkt følelsesmæssigt, når du taler om fødslen, undgår hospitaler, har svært ved at høre om andres fødsler. Derudover undviger du måske også at være intim med din partner, fordi området nu er forbundet med smerte og ubehag. 

 

Alle disse eksempler kan være symptomer på et fødselstraume, som har sat sig fast i din krop og dit nervesystem. Oplever du én eller flere af disse eksempler, vil jeg anbefale, at du rækker ud efter hjælp og får traumet bearbejdet kropsligt. 

 

En ubearbejdet traumatisk fødselsoplevelse kan over tid udvikle sig til mere kroniske tilstande som angst, stress og fødselsdepression. Det kan have stor indflydelse på din tilknytning til dit barn, partner og generel trivsel i familien.

Behandling af et fødselstraume

Traumer er ikke noget, man alene kan tale sig ud af, fordi traumet opstår i nervesystemet. Det er gennem omsorgsfuld fysisk kontakt, tryghed og opmærksomhed på kroppens sansninger – som fx. anspændthed, varme, kulde, rysten, prikkende fornemmelser, at kroppen kan aflade den ophobede energi,  som er opstået i forbindelse med chokket – at nervesystemet kan begynde at falde til ro.

 

Chokket i kroppen – Kamp, flugt, frys

Ser du det fra et kropsligt perspektiv, har du været i livsfare under fødslen. Det handler derfor om overlevelse. Dit autonome nervesystem har forsøgt at passe på dig ved at fryse i situationen for at hjælpe dig til at mærke mindst mulig smerte, når der ikke var mulighed for at kæmpe eller flygte. Denne mekanisme kaldes også dissociation

Når nervesystemet oplever, at der er alvorlig fare på færde, ophobes og akkumuleres der kraftig energi til muskulaturen, stresshormoner udskilles, som skal bruges til at kæmpe eller flygte. Når den stærke energi ikke får lov til at blive brugt, så finder nervesystemet en nødløsning, som er at fryse i situationen og derpå stivne i muskulaturen. Det gælder også for åndedrætsmuskulaturen og det skaber derfor et overfladisk åndedræt. Det overfladiske åndedræt er med til at holde kroppen fanget i en fortælling om, at der stadig er fare på færde. 

 

Det er denne lammelse/stivnede overlevelsestilstand i nervesystemet og kroppen, du kan gå rundt med efter fødslen, som gør at det kan være svært at mærke dig selv – og eventuelt også kærligheden til din baby. Kroppen tror stadig, at den er i overlevelse, fordi den ikke har fået hjælp til at ryste oplevelsen af sig. Nervesystemet og den stivnede muskulatur skal have hjælp til at blive reguleret, løsnet og sat fri til at bevæge sig igen for at kunne finde ro. Det kan jeg hjælpe din krop med. 

 

På samme måde som fødslen kan have sat sig fast i dig, kan den også have været overvældende for din partner at være vidne til. Han/hun kan derfor også have brug for at bearbejde fødselsoplevelsen. Det kan jeg også hjælpe med. 

Det er min erfaring, at bedringen kan komme hurtigt, når krop og nervesystem bliver reguleret og følelserne i italesat. Efter et forløb på 5 gange vil du allerede kunne mærke forandringer. Måske kan det være svært at sætte en finger på, hvad det er, men noget føles måske bare lettere at håndtere og rumme. Og så er du godt på vej… 

et nærbillede af en mor, som holder sin baby ind til sig, babyen har sin mund på morens skulder, babyens ansigt er vendt ud mod publikum og øjnene kigger lidt ud til siden og ned, mor og baby her mørkt hår og er hud mod hun, man ser noget af morens øre, som har flere øringe i højre øre, hendes ansigt kan man ikke se for babyens, hun har sin hånd på babyen ryg, hun har bordeaux neglelak på
Delikat stof
et nærbillede af en kvinde på en briks, hun kigger væk fra publikum, hun har en tatovering af en fugl på hendes hals, hun får masseret sin kraniekant og nakke af kropsterapeut Malika Pattey, man ser hende kun fra brystet og op til hovedet, man ser Malika's venstre hånd holde ved nakke/kraniekant, Malika er klædt i en mørkmønstret kimono
bottom of page