top of page

Udtalelser fra mine klienter 

Uddrag for bogen LYKKESMED af Tanja Lykke 

 

“Kære Malika 

 Tusind tak for den efterfødselsbehandling jeg fik af dig. Den fik løsnet op for alle de ubevidste og undertrykte spændinger, som fødselsforløbet, havde efterladt sig i mig, bearbejdet skuffelsen over ikke at få en stor tyk mave og gå tiden ud og ikke mindst reaktionerne på at føde en meget lille baby 5,5 uge for tidligt. Jeg vil gerne dele nogle af de efterreaktioner, som jeg har oplevet, med dig. Og hvis du kan bruge det som en anbefaling på din hjemmeside og som en fortælling er du velkommen til det.  

 

Tilbage til fødslen

Samme aften efter behandlingen var alt som det plejede. Emil blev puttet og vi sagde godnat. Og alligevel var alting anderledes. For lige pludselig vågnede han op dybt ulykkelig med en hjerteskærende gråd og utrøstelig. Ingenting hjalp indtil jeg fik tanken hud-mod-hud. Da vi lå der i sengen fik jeg følelsen af, at vi genskabte den kontakt, som vi aldrig fik lige efter fødslen, fordi han kom direkte op på børnebordet og videre til neonatal og jeg blev sendt til opvågning. Emil faldt til ro og har været betydelig roligere lige siden. 

 

”Jeg elsker dig” 

Den første nat efter behandlingen var alt som det plejede. Emil vågnede op og skulle ammes. Og alligevel var alting anderledes. Pludselig så jeg på ham med nye øjne og med et blev jeg forelsket. For allerførste gang sagde jeg ordene ”jeg elsker dig” til ham. Det gik op for mig at indtil den nat havde jeg brugt vendingerne ”du er dejlig” og ”du er fantastisk”, men aldrig ”jeg elsker dig”. Det var en magisk følelse. 

 

Han er god nok, som han er 

Dagen efter behandlingen var alting som det plejede. Emil skulle have skiftet bleen og pusles. Og alligevel var alting anderledes. Mens han lå der nøgen på puslebordet – helt perfekt, tænkte jeg ”du er jo helt perfekt”. Fordi Emil kun vejede 1660 gram ved fødslen har jeg utallige gange ønsket at han var større og hurtigt tog på – at han ikke helt var god nok, som han var og at han skulle nå et mål om at blive 2 kg, 3 kg osv. Sådan er det ikke længere. Nu er han god nok som han er. Og han er helt perfekt. 

Tilbage i stuen triller tårerne ned af mine kinder. Jeg sidder forstenet og kigger på skærmen. Jeg har en klump i halsen, Åhh lille Emil, tænker jeg, hvad har vi dog været igennem – både du og jeg. Ven genlæsningen af mailen er jeg overbevist om, at Emil også bliver påvirket af min behandling. Jeg sidder ved spisebordet og kigger ud i haven. Efterårets sammentrækkende energi beroliger mig. Jeg bliver siddende i lang tid og stirrer på naturen udenfor. …”

 

 

 

“Kropsterapi fik mig ud af langvarig efterfødselsreaktion. 

Da mit yngste barn blev født for snart tre år siden blev jeg ramt af en alvorlig livskrise. Der gik lang tid førend jeg opdagede at det var en efterfødselsreaktion jeg havde fået, og da jeg først havde erkendt det, var det enormt svært for mig at være i. Min hverdag var i høj grad præget af et nervesystem i alarmberedskab, og spændingshovedpine og angst var mine følgesvende hver eneste dag. 

Heldigvis fandt jeg vej til Malika og fik en Kropsbehandling. Det har været en fuldstændigt livsforandrende oplevelse at have et forløb med kropsterapi hos hende. Malika er nærværende, varm og autentisk. Hun har hjulpet mig med at mærke min krop igen, og jeg oplever ikke længere stresssymptomer og angst i min hverdag. Det er behageligt at ligge på briksen og komme i kontakt med mig selv, og når jeg går derfra har jeg overskud til mit liv. Efter flere år i undtagelsestilstand, er jeg endelig nået tilbage til en rar og overskuelig hverdag på grund af kropsterapien. 

Det lyder måske som en kliché, men ikke desto mindre føles det som om at jeg har fået mit liv tilbage igen, og jeg vil varmt anbefale alle at prøve en Kropsbehandling hos Malika.”

                                                                       

Katrine, mor til 3 piger 



 

"Jeg begyndte hos Malika til et 1:1 efterfødselsbehandlingsforløb, da jeg kunne mærke. under min barsel, at jeg havde en masse uforløste tanker, bekymringer og sorg i mig, efter en rigtig hård fødsel og hård start på livet som mor. Jeg var der først en énkelt gang for at se hvad det gik ud på, og efter noget tid begyndte jeg fast hos Malika hver 2.-3. uge. Det har gjort en kæmpe forskel for mig at komme hos Malika: Hun lytter, sætter tanker i perspektiv, hjælper følelserne på rette vej, uden på nogen måde at sætte tingene sort/hvidt op eller fortæller én at nogle følelser er rigtige eller forkerte. Hun arbejder både med sind og krop, hvilket har gjort at jeg hver eneste gang har kunne gå derfra med ro i sindet og sænkede skuldre. Min datter er nu 2 år, og jeg har det i dag meget bedre end under barslen, og Malika har været en kæmpe hjælp under bearbejdsningsprocessen."

                                                                       

Mor til en pige på 2 år 

 
 

" Vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen med alle de stærke følelser. Hos dig var der et trygt rum, hvor man kunne få lov til at have alle følelser. "

Mette

 


"Gik derfra med en god følelse. Efter stykke tid kunne jeg mærke at behandlingen virkede - mærke at der skete noget for hver gang." 
 

Marianne


"Den specifikke og personlige profil. Dét ikke at føle sig alene - at blive set og få sat ord på - få livsråd.
At slippe for uroen, angsten og genfinde jordforbindelse."

Ida

 

Anmeldelse Tanja: Testimonial
bottom of page